Medlemskab

Hvem kan blive medlem af PRD?

Tv- og filmproducenter samt andre individuelle eller kollektive indehavere af producentrettigheder til tv-, film- og andre audiovisuelle produktioner kan blive medlem af Producent Rettigheder Danmark (PRD).

Se foreningens vedtægter § 3.

Producenter og distributører, der var medlemmer af CAB, Filmkopi eller Filmret, da disse foreninger fusionerede den 27.  juni 2017, er automatisk medlemmer af PRD.


Indmeldelse

Ønsker dit selskab (du) PRD medlemskab?

For at blive medlem, skal du på dit selskabs vegne udfylde og underskrive en PRD medlemserklæring. I erklæringen angiver du, hvilke rettigheder dit selskab lægger til forvaltning samt for hvilke territorier, PRD skal forvalte rettighederne.

Har du ikke et selskab, men er du indehaver af tv- og filmproducentrettigheder, kan du også blive personligt med af PRD. I dette tilfælde oprettes medlemskabet med dit cpr-nummer.

Medlemskabet er på plads, når PRD har modtaget tilstrækkelige oplysninger om dit selskab (dig) og har godkendt en underskrevet medlemserklæring.

Få medlemserklæringen tilsendt med andet relevant materiale vedrørende medlemskab, eller få svar på dine spørgsmål om medlemskab ved at kontakte os.


Udmeldelse

Ønsker du at opsige et PRD medlemskab?

Medlemskab af PRD kan opsiges skriftligt med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Ønsker du at opsige dit selskabs (dit) PRD medlemskab, eller har du spørgsmål til udmeldelse, er du velkommen til at kontakte os i administrationen eller skrive til info@producentrettigheder.dk.


Login