Udbetaling i juni 2026
I slutningen af juni 2026 udbetaler Producent Rettigheder Danmark rettighedsindtægter til indehavere af producentrettigheder på følgende forretningsområder for visning og brug i 2025:
- Retransmission basis (REB)
- Retransmission kommerciel (REK)
- Film i undervisning (FIU)
- Privatkopiering (PRK)
- TV til offentlig visning (TVO)
Der foretages desuden udbetalinger af midler fra udlandet (MAL), vederlag fra løste rettighedskonflikter samt opfølgende udbetalinger på tværs af alle forretningsområder for tidligere år.
Moms
Folketinget har vedtaget en ændring af momsloven, som betyder, at der indføres moms på rettighedsbetalinger til og fra organisationer som Producent Rettigheder Danmark (PRD). Konkret for PRD betyder det, at vederlag fra og med vederlagsåret 2025 er momspligtige. Udbetalinger til momsregistrerede rettighedshavere vil således være pålagt 25% moms. Området PRK er dog undtaget fra moms.
Alle rettighedshavere skal ved login på PRD's hjemmeside oplyse, om de er momsregistrerede eller ej. Det vil ikke være muligt for PRD at udbetale vederlag, før oplysningen om momsregistrering er afgivet.
Udbetalingsdetaljer
Alle rettighedshavere, der modtager udbetaling, modtager samtidig pr. mail information om udbetalingsdetaljerne. Grundlaget for fordelingen er tilgængeligt via MitPRD.
Spørgsmål
Spørgsmål vedrørende udbetalingen rettes til Anne Lindegaard backoffice@producentrettigheder.dk, tel. 42704458.
Næstkommende udbetaling
Næstkommende udbetaling vil være i september 2026.
Nyheder
-
Udbetaling i juni 2026
18. maj 2026
I slutningen af juni 2026 udbetaler Producent Rettigheder Danmark rettighedsindtægter til indehavere...
Læs mere -
PRD generalforsamling 27. april 2026
7. april 2026
Producent Rettigheder Danmark (PRD) inviterer til ordinær generalforsamling mandag den 27. april 202...
Læs mere
