Direktør for Filmret fratræder 31. juli 2020

Anne Sophie Gersdorff Schrøder – kendt som Fie – har fået nyt arbejde som administrerende direktør for Gramex og fratræder sin stilling som administrerende direktør for Filmret den 31. juli 2020.

Fie påtog sig hvervet som administrerende direktør for Filmret i en meget vanskelig situation, hvor der var behov for en kæmpe indsats for at rydde op, omorganisere og genetablere en sund økonomi i tv- og filmproducenternes rettighedsorganisationer. Fie har løst opgaven i flot stil, og bestyrelserne for Producent Rettigheder Danmark (PRD) og Registrering Danmark (REDK) beklager at samarbejdet nu ophører, men glæder sig over og takker for den enestående indsats, som Fie har ydet i de forløbne 5 år - og ønsker hende alt muligt lykke og held med opgaven som administrerende direktør for Gramex.

Gå til pressenyheden hos Gramex

Nyheder