Ændring af PRD udbetalingskanaler - Kanal 4

Bestyrelsen i Producent Rettigheder Danmark (PRD) har tidligere truffet beslutning om, at en tv-kanal skal have en markedsdækning på 1,5 % eller mere to år i træk for at være en udbetalingskanal ved retransmission af flow-tv, og det har betydning for, hvilke tv-kanaler der er udbetalingskanaler på retransmissionsområdet

Bestyrelsens beslutning er en konsekvens af et lovkrav om at fastlægge objektive og ikke diskriminerende kriterier for valg af, hvilket grundlag der udbetales på. Markedsdækning anvendes også i udenlandske selskaber som kriterium for udbetalingsgrundlag.

I 2019 udbetaler PRD for første gang for retransmission af flow-tv på kanalerne TV3+, TV3 PulsDR3 og DR Ramasjang. Registrering af flow-tv for TV2Fri og DK4 stoppede derimod pr. 31. december 2018, og 2019 er sidste år med udbetaling for disse to kanaler på retransmissionsområdet.

Kanal 4 har de seneste år haft en markedsdækning på mindre end 1,5 %, og registreringen af flow-tv for Kanal 4 stopper derfor pr. 31. december 2019, hvorefter kanalen udgår som udbetalingskanal. Opnår Kanal 4 to år i træk en markedsdækning på 1,5% eller højere, vil den igen kvalificeres som udbetalingskanal på retransmissionsområdet.

Det er vigtigt at bemærke, at der fremadrettet fortsat vil være udbetaling for digitale tjenester på alle tv-kanaler uanset markedsdækning, da udbetaling for digitale tjenester som fx Start Forfra og Catch Up sker på baggrund af rapportering modtaget direkte fra tv-distributørerne.

Læs mere om forretningsområder & fordelingsregler

Se tidligere nyhed om udbetalingskanaler

Nyheder

Nyhedsliste